MIB Event køkkenet
Forside
Køkkenet Køkkenet MIBevent er en snart 7 år gammel virksomhed, hvor de første 4 år foregik på Restaurant MIB på Banegårdspladsen i Århus. Stadig den dag i dag, laves den mad Martin Ib står for og den serveres eller leveres hvor som helst det ønskes. MIBevent er et madcirkus. Det er levemad – noget man bliver glad af at smage og se på. Netop dette er grundprincipperne for Martin Ib og hans ideologi. Uanset om man holder arrangementer for 50 eller 5000 personer, så skal oplevelsen være den samme. Et professionelt team af kokke der leverer den aftalte vare. Vi er stolte over at betjene en meget stor del af Danmarks befolkning, private som erhverv og nogle med mere avancerede menuer, buffeter eller receptioner. De mange specialleverancer er en naturlig konsekvens af, at vi sætter en stor ære i at producere individuelle menuer til de enkelte kunders ønsker og at vi har forudsætningerne for at være gode til det i kraft af vores erfaring. Vi kan være behjælpelige med det hele. Folkene omkring MIBevent udvikler konstant nye menuer og afvikler arrangementer og selskaber fra 10 og op til flere tusinde mennesker. De større arrangementer afvikles altid i tæt samarbejde med vores gode samarbejdspartnere og derfor kan vi også være behjælpelige med personale, oppyntning osv. MIBevent har erfaring med en masse locations landet rundt og kan derfor altid råde og vejlede, så vores kunder finder det helt rigtige sted til netop deres arrangement. MIBevent arrangerer og leverer også madoplevelser i udlandet. Der skal være plads til at tankerne får frit spil, men samtidig må vi ikke gå på kompromis med de gode råvarer i vores udfoldelse. Instinktivt følger vi tidens trends, vi skaber trends og arbejder konstant med fornyelse og troen på, at man som gæst skal have oplevelser både for øjne og gane. Ud fra dette er vi ikke bundet af begrænsninger. Vi lytter og opserverer, så vi hver gang kan give vores gæster det de forventer og gerne mere til. Martin Ib